Kære tidligere gæster til vores sommerudstilling i Kunst i Fileten.
Det er med stor sorg vi må meddele at vi IKKE kommer til at udstille i Filetfabrikken på havnen i år 2021.
Gilleleje Havnelaug har købt ejendommen og er langt fremme med aftaler om andre aktiviteter og lejere, så der i sommer ikke bliver plads til vores traditionsrige udstilling Kunst i Fileten.
Vi håber at vi i en eller anden form får mulighed for at udstille i år 2022.
Vi takker for mange gode oplevelser og for den store og positive opbakning til vores udstilling igennem 30 år.
Med venlig hilsen
Kunst i Fileten